Hej alle,
Jeg er skribent og tester på Cykelmagasinet, og vi er ved at opruste meget på den web-baserede del.
Vi er ved at søsætte et projekt, som forhåbentlig kan fange mange rytteres interesse til at ligge vejen forbi Cykelmagasinet.dk.
Projektet går ud på, at vi skal til at rapportere fra licensløbene hver weekend. Her snakker vi om små løbsreferater fra de respektive klasser og billeder fra løbene. Da mange af jer skriver en del referater herinde på Igroups, så har redaktionen givet mig lov til at starte her og se om nogen kunne være fristede til at hjælpe. Det drejer sig om alle klasser på nær A-løbene, som allerede er dækket af andre medier, så det er ikke der vi vil ligge fokus.
Det går i al sin enkelthed ud på, at man som altid kører sit løb i sin klasse, hvorefter man skriver et lille referat når man kommer hjem og sende ind til redaktionen, helst fulgt med af billeder fx. af podiummet. Hvis man kan få en til at aktuelle løbsbilleder, så vil det være helt perfekt.
I det referat skal der med objektive øjne fortælles om løbets udvikling, hvem stak, hvornår, hvordan faldt afgørelsen, hvilke ryttere markerede sig, podieplaceringerne og hvad man ellers synes er relevant. Der er naturligvis også plads til at komme med subjektive holdninger :)
Målet er, at "almindelige" licensryttere i de nævnte rækker skal kunne læse om netop deres løb/række, hvilke ryttere kørte godt, hvem er stærkt kørende pt, hvordan udvikelde løbet sig i udbruddet og ikke mindst den ære at blive nævnt som en toneangivende rytter for øjnene af mange tusinde læsere!!
Derudover kan man blive udvalgt til at skulle teste diverse udstyrsdele, tøj osv for Cykelmagasinet, og bonussen er at noget af det får man til evigt eje, så der følger goder med :)
Hvis du er interesseret i det, så send en mail til mig på: martinlund@hotmail.com og så vil jeg formidle kontakten videre. Hvor mange vi skal bruge ved jeg ikke, men gerne en fra hver klasse...
Som sagt, det er et nyt projekt så man har også selv mulighed for at komme med idéer og udvikle det, så vi hver weekend kan læse om jeres, forhåbentlig, flotte præstationer nu hvor der bliver lagt så mange timers træning i det og jeg synes generelt at ryttere fra PI i øjeblikket viser god form i flere klasser. Så det vil samtidig være god reklame for klubben og vores sponsorer, med alle de ryttere vi har på podierne hver weekend :)
Der er pt. et løbsreferat for D-feltet fra løbet i Sorgenfri, se her: http://cykelmagasinet.dk/Artikel.aspx?artikelid=8916
mvh Martin Lund
- log ind for at skrive kommentarer

