Skip to main content

Tilmelding til Sommer Cup 2024



Tilmelding til Sommer Cup er nu åben, og det er klubberne, der selv skal håndtere tilmeldingerne og sende en samlet tilmeldingsliste og betaling til Sommer Cup.

Klubbens kontaktperson er Johannes Risbjerg.

Bestyrelsen har igen i år besluttet at give tilskud til Sommer Cup, og den enkelte skal selv betale 300 kr. for de 8 afdelinger og klubben betaler resten. I tilfælde af, at den enkelte rytter ikke deltager i mindst 4 afdelinger, skal rytteren selv betale hele beløbet på kr. 950-.

I Sommer Cup skal alle køre med Pro Chip (den der anvendes til licensløb). Klubben har ikke flere chip, så du skal selv skaffe dig en chip. Flere har en chip af klubbens chip. Den kan I beholde og anvende, men I skal formentlig have den opdateret med betaling.

Sidste år var der nogle problemer med sikkerheden ved Sommer cup, hvilket medførte nogle grimme styrt ved 3 afdeling. Der har været en del debat om uheldene. Den generelle mening er, at felterne er for store, især når felter skal passere hinanden og så er nogle af rytterne for urutinerede.

Løbsledelsen har lovet at gøre mere ved sikkerheden.

Klasseinddeling:

  • Gruppe 1: Licensryttere B, C, H40, junior og de bedste motionister.
  • Gruppe 2: Supermotionister med løbserfaring og licensryttere D, H50 (hastighed 38-39 km/t)
  • Gruppe 3: Motionister med løbs erfaring (hastighed 36-37 km/t)
  • Gruppe 4: Motionister (hastighed 34-36 km/t)
  • Gruppe 5: Motionister (32-35 km/t)

Normalt deles både gruppe 2 og 3 op i 2 grupper. Bemærk løbsledelsen har den endelige afgørelse, om hvilken klasse du skal køre.

Afdelinger:

  1. afdeling 14.05.24 enkeltstart Sigerslevøster
  2. afdeling 23.05.24 linjeløb Esrum
  3. afdeling 04.06.24 linjeløb Alsønderup
  4. afdeling 13.06.24 linjeløb Fredensborg
  5. afdeling 18.06.24 linjeløb Slagslunde
  6. afdeling 13.08.24 linjeløb Sigerslevøster
  7. afdeling 20.08.24 linjeløb Uvelse
  8. afdeling 04.09.24 linjeløb Annisse

Du skal sende en mail til leris@outlook.dk med følgende oplysninger senest den 25. marts 2024:

Gruppe nr. Fulde navn Chip nummer Andet
       

Tilmeldingen er ikke gældende før du har betalt kr. 300 til konto 1551 0007141025 eller mobil Pay 39150. (husk at skrive navn)

Klubben sørger så for en samlet tilmelding.

Læs mere på Sommer Cups hjemmeside www.sommercup.dk

Vi håber, at vi ser dig.

På bestyrelsens vegne
Johannes Risbjerg