Skip to main content

Actas Sikring Etapeløb d. 11. – 13. juni 2011



Sammen med cykelklubberne ABC og Holte CK afvikler cykelafdelingen i pinsedagene d. 11. – 13. juni 2011 etapeløb for licensklasserne A, B, C, D, Junior, H40, H50, H60, Ungdom U17, U15, U16Piger, U13, U13Piger, U11 og U11Piger.

Løbet afvikles over 3 etaper på den nedlagte Flyvestation Værløse og omkring Værløse, Ganløse og Måløv. Løbsudvalget er i fuld gang med planlægningen og mange ting er allerede på plads. Tjek løbs hjemmesiden www.actassikringetapeloeb.dk hvor alt omkring løbet kan læses, herunder også alt om de flotte pengepræmier og lodtrækningspræmier.

Cykelafdelingen håber, at mange af vores medlemmer vil finde vej til etapeløbet en af dagene for at opleve en god omgang cykelløb. Vi satser selvfølgelig på godt vejr med sol fra en skyfri himmel, så tag familien med. Der opsættes salgsboder, hvor sult og tørst kan tilfredsstilles.

Alle opgaver er endnu ikke helt fordelt, så hvis du har lyst til at hjælpe til én eller flere af dagene hører vi gerne fra dig. Hjælperne vil blive forplejet hele dagen alle dagene og vil blive honoreret med 500,- kr. pr. dag man hjælper. Stiller du egen bil til rådighed f.eks. som førervogn modtages tillige km. penge. Hvis du eventuelt er interesseret i at hjælpe løbsudvalget, så kontakt kassereren på picajeh@mail.tele.dk

M.v.h. Jørgen Hansen, kasserer.